Typiske spørgsmål og svar


Når man flytter på plejehjem, kan der opstå en lang række spørgsmål. Her har vi prøvet at samle de mest almindelige spørgsmål og svar. Vi har samlet dem under nogle overskrifter for at skabe overblik. De kan altid spørge personalet, hvis de har flere spørgsmål.

 
Visitering til Dronning Ingrids Hjem

 

Hvad betyder visitering?

Hvordan får man en bolig på Dronning Ingrids Hjem ?

Når man ønsker en plejehjems- eller beskyttet bolig skal man henvende sig til det lokale Pensions-og Omsorgskontor, egen læge eller hjemmeplejen, hvor man kan få udleveret et ansøgningsskema.

En visisator fra kommunen vil herefter besøge Dem hjemme og sammen vil de finde ud af, hvilket botilbud De har brug for. Det er her De kan ønske Dronning Ingrids Hjem.

 

Hvordan fungerer ventelisten?

Når De er blevet optaget på en venteliste til en bolig, kan de få oplyst, hvilken placering De har på det lokale Pension-og Omsorgskontor.

 

Hvordan får jeg svar, hvis der bliver en plads ledig
De bliver kontaktet af det plejehjem eller den beskyttede bolig, som De har søgt botilbud hos.

 

Økonomi
 

Beboerne får selv deres pension udbetalt.

 
Hvad koster ydelserne ?
 Priserne på hjemmet bliver fastsat af Københavns Kommune.
 
Hvad skal der betales for opholdet på Hjemmet ?
 Husleje, el og varme.
Pension og omsorgskontoret trækker husleje, el og varme fra pensionen.
Det er indtægtsbestemt og fremgår af pensionsmeddelsen.
Der betales en måned forud.
 
Hvilke ydelser skal der betales for til Hjemmet ?
Der er en servicepakke, som består af forskellige ydelser.

Klik på nedenstående link, for at se aftaler om ydelser.
Plejehjem


Ved indflytningen indgår De en aftale med os, om de ydelser De ønsker.
Betalingen kan evt. foregå via beboerens bankkonto.
Der betales en måned forud.

Hvad skal man betale af sit rådighedsbeløb?
Når ovenstående er betalt, har beboeren et rådighedsbeløb tilbage. Dette beløb skal beboeren bruge til selv at betale for medicin, frisør, fodbehandling, tøj, transport, T.V. licens, telefon m.m. for at spare penge kan beboeren søge om medicinkort, nedsat licens, handicapkørsel og andre tiltag for at spare penge. 

 

Hvem skal bestemme over økonomien?
Hvis beboeren ikke selv er i stand til at træffe aftaler vedr. økonomi, er det vigtigt at gøre sig klart, hvem der kan  træffe afgørelserne på vegne af den ældre. Er pårørende  eller personalet udstyret med gyldig fuldmagt, kan det løse  mange problemer. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt, at beboeren får udpeget en værge.

 

Hvordan modtager adskilte ægtepar pension?
Ægtepar, som må leve adskilt, fordi den ene har behov for at bo på Hjemmet, modtager begge pension som enlige.

 

Helbred

 
Kan jeg beholde min egen læge?
Når man flytter ind, kan man beholde egen læge, såfremt ens egen læge giver sit samtykke til dette.
 
Indretning

 

Hvordan ser Dronning Ingrids Hjem ud?
 

 

Hvordan skal jeg indrette mig?
Tal med personalet om indretningen af boligen. Måske kan alle møbler ikke være der, så det kan være nødvendigt at gå på kompromis. Vær opmærksom på, at boligen også er personalets arbejdsplads, derfor skal der være plads til evt. hjælpemidler. Der er plejeseng i alle boliger.
 
Klik på nedenstående links for at se tegninger over værelserne:
 
Hvad består boligen af?
Boligen består af en entré med indbygget skab, badeværelse med toilet, håndvask  og håndbruser, toiletskab og badetaburet. Fra stue og badeværelse kan  personalet tilkaldes ved hjælp af ringeapparat.

Sengen tilhører Hjemmet.


Hvad må jeg tage med af møbler?
Før indflytning giver afdelingslederen/gruppelederen Dem vejledning i, hvor meget bohave De kan medbringe. Billedophængning m.m. kan ordnes af pårørende eller hjemmets altmuligmand mod betaling. 

 

Er der hybridnet og radio på værelset?
Fjernsyns- og radiostik forefindes og er tilsluttet hybridnet.

 

Kan man få telefon i boligen?
På hvert værelse er monteret et telefonstik.

Service og samarbejde

 
Hvordan fungerer samarbejdet mellem personale og pårørende?
Personalet er åbent og imødekommende i dialogen med pårørende. Vi arbejder på at støtte op om følelsen af livskvalitet ud fra de ressourcer, vi får tildelt. I det arbejde er de pårørende for de fleste beboere, det vigtigste led.

 

Det er derfor en hjertesag for os at få en god dialog og et godt samarbejde med de pårørende.

Vi oplever en sjælden gang, at pårørende overfører egne ønsker til beboeren mod hans/hendes vilje. Er der uoverensstemmelse mellem beboerens og de pårørendes ønsker, vil vi, som det forventes af os som professionelle, imødekomme beboerens ønske.

Vi ser gerne, at de pårørende fortsætter som hidtil med at holde kontakten og yde omsorg til beboeren. På den måde oplever beboeren, at den del af livet er, som det plejer.

 

Hvad skal man være opmærksom på som pårørende?         
Vi vil gerne høre borgerens livshistorie, og her kan de pårørende supplerere.
Det giver os en bedre mulighed for at yde en personlig omsorg og pleje.
De vælger selvfølgelig selv hvor meget og hvor lidt de har lyst til at fortælle.
 
Klik på nedenstående link.
Inspiration til livshistorie
 

Hvem er min kontaktperson som pårørende?
Det er gruppelederen eller den kontaktperson, som er tilknyttet  beboeren og navnet vil De kunne se på en billedramme i beboerens bolig.

Alle beboere har en kontaktperson, som er ansvarlig for at beboeren modtager en kvalificeret pleje og omsorg i hverdagen.

Det er vigtig for alle parter, at der er en god kontakt mellem kontaktpersonen og de pårørende.Det er en god ide at aftale, hvornår der er mulighed for at tale sammen.

 

Man kan evt. skrive en liste over de emner, man ønsker drøftet.Vi vil gerne vide, hvem vi skal kontakte, hvis der sker noget usædvanligt f.eks. pludselig sygdom eller andre ændringer.Det er også en god ide at aftale, hvem vi skal henvende os til ved behov for nyt tøj, frisør, fodpleje, speciallæge.Hvis De selv plejer at hjælpe beboeren med dette, ser vi gerne at De fortsætter med dette efter indflytningen.
Måske er De blevet opmærksom på nye ønsker, behov eller spørgsmål. Måske er der uoverensstemmelse mellem Deres forventninger og vores tilbud. Det er så nødvendigt, at vi får talt det igennem og justeret.

 

Hvad hvis jeg som pårørende er utilfreds?   
Er man utilfreds eller undrer sig over noget, skal man helst henvende sig til kontaktpersonen eller ledelsen med det samme.Det er vores ønske at imødekomme og løse problemerne her og nu, hvis vi kan.De er altid velkommen til at kontakte ledelsen.


Hvilken pårørende er personalets kontaktperson?
Det er en god ide at aftale, hvem personalet skal henvende sig til, hvis der f. eks. er behov for nyt tøj m.m. Der kan være tvivl om, hvor tit beboeren skal til frisør, fodpleje eller lign. og hvem følger den ældre til speciallæge, optiker eller lign.?